drusere

Drusere er tilhængere af den drusiske religion, der regner den egyptiske kalif al-Hakim (985-1021) for Guds manifestation på Jorden.

Druserne er arabere og bosat i Syrien (ca. 400.000), Libanon (ca. 300.000), Israel og Golanhøjderne (75.000) og Jordan (15.000) samt som emigranter i Nord- og Sydamerika, især Venezuela. De har traditionelt været bjergbønder, der har holdt sig for sig selv og giftet sig indbyrdes.

Drusernes religion opstod i fatimidernes Cairo i år 1017, da kredse omkring den excentriske kalif al-Hakim proklamerede, at han var Gud selv. Dette blev mødt med misfornøjelse af den egyptiske befolkning, men missionærer blev sendt ud med det nye budskab, og religionen vandt tilhængere i Libanons bjerge. Al-Hakim selv forsvandt i 1021, efter at han en nat var redet ud alene på sit æsel. En morgen kort efter fandt folk i Cairo på moskéernes døre et opråb fra ham, som fortalte, at han i skuffelse over deres utaknemmelighed var gået bort, men en dag ville vende tilbage.

Dette opråb er det første skrift i drusernes hellige bog, Visdommens Traktater, som rummer 111 skrifter. Heri beskrives Gud som en evig og nådig herre, en absolut enhed, som ville være uerkendelig for mennesker, hvis han ikke havde valgt at lade sig manifestere i en række mennesker, hvoraf al-Hakim var den sidste. Druserne er de eneste, der har den moralske forfinelse og religiøse indsigt til umiddelbart at forstå Guds enhed. Derfor kalder de sig selv for enhedsdyrkerne.

Andre kendetegn ved druserne er deres tro på sjælevandring, samt at de er opdelt i indviede og uindviede. Druserne gjorde sig tidligere store anstrengelser for at skjule indholdet af deres religion, men i 1960'erne blev deres tavshed brudt med en række bøger, hvoraf de fleste er skrevet af uindviede. Disse bøger lægger stor vægt på, at den drusiske religion er en form for shiisme og dermed en gren af islam.

Gennem historien har druserne med held forsvaret deres uafhængighed; senest under Den Libanesiske Borgerkrig 1975-1989.