drægtighed (fase i forplantningsproces)

Drægtighed, hos mennesket graviditet, er den tilstand, som en pattedyrhun befinder sig i fra befrugtning til fødsel. I denne periode udvikles ét eller flere befrugtede æg i livmoderen (børen). Hos kænguruer fæstner fosteret sig ikke til børen; det fødes på et meget tidligt stadium og udvikler sig færdigt i moderens pung. Hos de såkaldt placentale pattedyr dannes en fast forbindelse, placenta, igennem hvilken fostret optager næring fra moderen, og ungen fødes på et mere fuldbårent stadium.

Generelt gælder, at større dyr har en længere drægtighed end små dyr, samt at arter, der føder fuldt udviklede unger (med pels og åbne øjne) har en længere drægtighed end arter, der føder ufuldstændige unger (nøgne og blinde). Hos små gnavere er drægtighedslængden 14-20 dage, hos mennesket ca. 267 dage og hos den afrikanske elefant ca. 660 dage.

Nogle arter har forlænget drægtighed, fx rådyr, bjørne og grævling. Efter befrugtning af ægget indtræder en pause i udviklingen, så den samlede drægtighed bliver forlænget. Derved kan både parring og fødsel finde sted på et gunstigt tidspunkt. Hos sæler og deres slægtninge sker befrugtningen kort tid efter, at hunnen har født, men fostret begynder først at udvikles efter nogle måneder. Disse arter, der søger føde over umådelige afstande i havet, behøver altså kun at mødes på land én gang om året.