Dissimilation, (af lat. dissimilare 'gøre ulig', afledn. af dissimilis, af dis- og similis 'lig(nende)'), i sprogvidenskab omdannelse af en sproglyd, så der indtræffer en udtaleforskel mellem denne og en identisk eller nærtbeslægtet sproglyd, som den står i nærheden af, fx når latin peregrinus (r, r) bliver til pelegrinus (l, r), dansk pilgrim. Dissimilation i et sådant flerstavelsesord er en forventelig udtalevariation, idet forskelliggørelsen af konsonanterne både kan lette artikulationen og opfattelsen af ordet; som gennemført sprogregel eller lydlov er dissimilation ikke desto mindre forholdsvis sjælden (modsat assimilation). Et kendt eksempel er dog den dissimilation med hensyn til aspiration, der kan iagttages i oldgræsk og oldindisk: Grassmanns lov (se H.G. Grassmann).