digital audio workstation

DAWs anvendes ikke alene til musikalske formål, men også til produktion af fx radioudsendelser, lydspor til tv, teater, podcasts, jingles og næsten enhver anden form for indspillet og bearbejdet lyd.

Med en DAW kan man bearbejde både lydoptagelser og MIDI-indspilninger. Lyd repræsenteres ofte som bølgeformer, som kan klippes, flyttes rundt, komprimeres eller strækkes i tid. Frekvenser kan filtreres ud, tonehøjder og rytmen ændres eller effekter lægges på.

MIDI står for ”Musical Instrument Digital Interface” og udgør en kode, som lyd kan indspilles i og reproduceres efter. Det betyder bl.a., at MIDI-indspilninger kan transponeres (dvs. flyttes til en anden toneart), eller at én instrumentlyd kan udskiftes med en anden. Endelig – og måske vigtigst – så kan ændringer laves om, gentages og automatiseres fx ved programmering af effekter, som kædes sammen eller tages ‘ind og ud’ af et mix.

Traditionelt har DAWs imiteret den bearbejdelse af lyd, som kendetegnede analoge indspilningsstudier fx ved hjælp af interfaces, som ligner flersporsoptagere og mixerpulte. Det har gjort det lettere for producere, som var skolede i analog indspilning, at bruge programmerne, men det har også videreført bestemte ideer om lydproduktion fx som en ‘lagkage’ af indspillede spor.

Mindre kommercielle programmer som fx Max har brudt med denne tradition ved at læne sig mere i retning af en ide om signalprocessering, hvor moduler forbindes i en slags flowchart. En populær DAW som Ableton Live tillader noget tilsvarende med et interface, som lægger op til live-manipulation af loopede samples.

De fleste DAWs tillader i dag ad hoc-installering af standardiserede plug-ins, fx effektmoduler eller virtuelle instrumenter. Det udvider mulighederne for og letter adgangen til nye greb i lydproduktionen. Der findes også integrerede adgange til online import af samples, samarbejder omkring produktionsprojekter eller opload til musiktjenester.

Mens DAWs har været tænkt i forlængelse af analog musikindspilning og -produktion, så tillader de fleste DAWs også afvikling af musik fx i live-sammenhæng. Her er det vigtigt at kunne loope og samtidig manipulere samples eller automatiserede forløb, fx ved ændring eller sammenkædning af effekter.

Med digital lydbearbejdning forsvinder noget af det behov for ekspertise og de udgifter, som prægede professionelle indspilningsstudier. Derfor har DAWs i nogle henseender medført en demokratisering af musiklivets produktionsforhold, fx ved at muliggøre hjemmestudier og ‘soveværelses-produktioner’ på (semi)professionelt niveau. Det har igen betydet, at forventningerne fra musikbranchen til demo-optagelser er steget.

DAWs har også medvirket til at opbløde skellet mellem sangskrivning, indspilning, produktion og optræden. Som nævnt kan fx samples manipuleres som afsæt for kompositionen af et nyt nummer eller som element i liveoptrædener. Det har igen påvirket producerrollen, som groft sagt har flyttet sig fra en identitet som studiets ingeniør – en teknisk specialist i musikernes tjeneste – til en rolle som optrædende kunstner i egen ret.