Dialyse.

.

Dialyse, i kemien en metode til bl.a. rensning af kolloide opløsninger (se kolloider).

Faktaboks

Etymologi
Ordet dialyse kommer af græsk dialysis 'adskillelse, opløsning', af dialyein 'opløse'.

Partiklerne i en kolloid opløsning er for store til at trænge igennem mange af de membraner, der tillader ioner (opløste salte) og mindre molekyler at passere. Hvis en kolloid opløsning, der indeholder såvel kolloide partikler som ioner og mindre molekyler, adskilles fra det rene opløsningsmiddel ved hjælp af en sådan membran, vil de kolloide partikler derfor blive holdt tilbage, mens ionerne og de mindre molekyler spontant vil vandre (diffundere) fra den kolloide opløsning til det rene opløsningsmiddel. Denne proces fortsætter, indtil koncentrationerne er omtrent de samme på begge sider af membranen. Hvis opløsningsmidlet til stadighed fornyes, kan koncentrationerne bringes ned til meget små værdier.

Se også dialysebehandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig