Det førbevidste, i Freuds tidlige personlighedsteori den gruppe forestillinger, der ikke er bevidste, men som på given foranledning kan blive det. Det drejer sig om ordforestillinger, der associeret med deres respektive tingsforestillinger indgår som elementer i den normale sprogbaserede og realitetsforankrede tænkning (de såkaldte sekundærprocesser). Tingsforestillingerne taget isoleret udgør det ubevidste, hvor de billedbaserede og affektstyrede associationer, der ikke mindst kendes fra drømme, finder sted (de såkaldte primærprocesser). Det førbevidste og det ubevidste siges at være adskilt af en censurinstans.

Se det ubevidste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig