Deformation, inden for materialelæren en formændring forårsaget af belastning. Et materiale eller en konstruktion kan herved opnå enten en forbigående (elastisk) eller en blivende (plastisk) deformation. Den elastiske deformation kendes i det små fra strækningen af en elastik, i det store fra den elastiske udbøjning i toppen af Storebæltsbroens 254 m høje pyloner.

Faktaboks

Etymologi
Ordet deformation kommer fra latin deformatio 'misdannelse', af de- og afledning af forma 'form'.

Den plastiske deformation indtræder, når de ydre kræfter overstiger materialets flydegrænse. For metaller skelner man mellem varm- og kolddeformation. Smedens arbejde er betinget af essens varme, ligesom den primære metalproduktion, valsning, presning, ekstrusion osv., sker ved varmdeformation. Metallernes endelige form bibringes derimod ofte ved kolddeformation, dvs. under rekrystallisationstemperaturen. Herved får radiatoren sine ribber, bilkarosseriet sin facon og den ciselerede sølvskål sin udsmykning. Det kolddeformerede produkt har en fin overflade, og der kan være indtrådt deformationshærdning. Se også Poissons forhold og elasticitetsmodul.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig