Dødvande, 1 den vandmængde, der slæbes med efter et fartøj; vandmængden kan være med eller uden en vis indre turbulens. Dødvande er fx meget tydeligt synlig lige bag ved en firkantet pram, der bugseres.

2 stillestående vand i farvande, der i øvrigt er domineret af strøm. Fænomenet skyldes turbulens omkring grunde og skær og kan i ekstreme tilfælde udvikle sig til idvande, som er en strøm, der bevæger sig modsat hovedstrømmen. Fx bevæger Golfstrømmen sig med 4-5 knobs fart mod NØ langs Floridas østkyst, mens der tæt under land løber en 1-2 knobs strøm i den modsatte retning. Den udnyttes af den sydvestgående skibstrafik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig