Cyste, i zoologien en fast, kapselagtig dannelse, som mange lavere dyr omgiver sig med som beskyttelse mod fx udtørring eller kulde, eller ved næringsmangel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet cyste kommer af græsk kystis 'blære'.

Cysten er ofte et hvilestadium, som muliggør overlevelse i lang tid under ugunstige kår. Cyster kendes bl.a. hos protozoer, dyriske svampe og indvoldsorme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig