Charabanc er et hestetrukket 4-hjulet køretøj med tværstillet kuskesæde forrest og bagved to bænke anbragt på langs, hvor passagererne sidder med front mod hinanden. Adgang til passagersæderne sker via en dør i bagenden af vognen. Charabanc'er findes fra små sekspersoners typer til store vogne, der rummer 12-14 personer. De store modeller blev ofte anvendt til skovtursvogne. Se også kareter.