Centralbevægelse, bevægelse af en partikel ved en kraft, som altid er rettet mod et fast punkt (centralkraft). Vigtige eksempler er planeternes bevægelse om Solen som følge af massetiltrækningen samt elektronernes bevægelse om atomkernen som følge af den elektriske tiltrækning.

En centralkraft har intet moment om kraftcentret, hvilket giver en plan bane og et konstant impulsmoment. Hvis kraften aftager med 2. potens af afstanden, bliver banekurven et keglesnit (Keplerbevægelse).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig