De caribiske sprog er en sprogæt eller en sprogfamilie med oprindelig ca. 50 sprog, der før europæernes ankomst taltes i et stort område fra Caribien til Mato Grosso i Brasilien, men som nu fortrinsvis tales i det nordøstlige Sydamerika.

Faktaboks

Også kendt som

carib

De mest udbredte caribiske sprog er makushi og carib med henholdsvis ca. 15.000 og 10.000 talere; waiwai tales af ca. 2000, mens de fleste af de andre omkring 30 nulevende caribiske sprog, bl.a. hixkaryana og panare, tales af færre end 1000. Sprogene, der generelt er dårligt dokumenterede, er bl.a. karakteriseret ved udbredt vokal- og konsonantharmoni og ved ergative kasussystemer; se ergative sprog og kasus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig