Bygningsbevaring, indsats for at bevare ældre bygninger, som er værdifulde arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssigt, men dog ikke har kvalitet til at kunne underkastes bygningsfredning.
Mens beslutning om fredning og tilladelser til bygningsarbejder på fredede bygninger træffes centralt, er bygningsbevaring et kommunalt ansvarsområde, der reguleres ved bevarende lokalplaner i henhold til Planlægningsloven.
Tilsvarende bestemmelser kunne tidligere træffes med støtte i Kommuneplanloven (1977) og Byggeloven (1960). Bestemmelserne går typisk ud på, at bebyggelse inden for et nærmere betegnet område ikke må nedrives eller ombygges udvendigt uden den pågældende kommunalbestyrelses særlige tilladelse. Det anslås, at der er 300.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark. Under halvdelen af disse kan anses for omfattet af bevarende bestemmelser.
I 1997 fik bevaringsværdige bygninger en egentlig retslig status, idet Lov om bygningsfredning blev udvidet til også at være en lov om bevaring af bygninger og bymiljøer og kom til at indeholde en definition af "bevaringsværdig" i relation til statslig støtte, nemlig at en bygning skal være optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt.
Statslig støtte til bygningsarbejder kan ydes i henhold til Byfornyelsesloven via kommunalt nedsatte bygningsforbedringsudvalg i form af lån. Betegnelsen "bevaringsværdig" kan også benyttes i forbindelse med andre bygninger i sammenhænge, hvor støttemidler ikke er involveret. Opgaven blev tidligere løst ved udgivelse af "registranter" over bygninger især i gamle bydele, men er siden 1990 afløst af "kommuneatlas", der mere oversigtligt redegør for bevaringsinteresserne i hele den pågældende kommune for bygninger opført før 1940.
Bestræbelserne for at bevare arkitekturarven organiseredes fra 1907 i Foreningen til gamle Bygningers Bevaring. Et af denne forenings hovedformål var at få vedtaget en bygningsfredningslov, hvilket lykkedes i 1918. Foreningen har siden hen fortsat virket for bevaringssagen, bl.a. ved udgivelse af skrifter og deltagelse i den offentlige debat.
Der har i mange år været et nært samarbejde mellem foreningen, Nationalmuseet og Det Særlige Bygningssyn. Siden ca. 1950 er der tillige opstået en lang række lokale bevaringsforeninger, hvoraf mange er tilsluttet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
På europæisk plan agiterer bl.a. organisationen Europa Nostra for bevaring af værdifulde bygninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.