Brevis, (lat. 'kort'), i nodeskrift en nodeværdi, der blev almindeligt brugt i tidsrummet ca. 1250 til ca. 1600. Oprindelig svarede den til pulsslaget, men med indførelsen af kortere nodeværdier blev den gradvis længere; i moderne nodeskrift svarer brevis til to helnoder (helnoden hed oprindelig semibrevis).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.