Nodeskrift. I lighed med bogstavskriften har notationen af musik ændret sig betydeligt i tidens løb. En notationsform af ældre dato ses på dette afsnit fra en chanson af den flamske komponist Johannes Ockeghem fra 1400-t., Prenez sur moi (øverst). Mens visse komponister har en meget personlig og til tider næsten ulæselig nodeskrift, tilstræber andre at nærme sig nodetrykkets klarhed og overskuelighed. Dette er første side af Carl Nielsens sang Jens Vejmand (1907) et tydeligt eksempel på (nederst).

.
.

Nodeskrift, tegn- og symbolsystem til nedskrivning af musik. Den nodeskrift, som almindeligvis anvendes i dag, har sin oprindelse i 700-t. Den kristne liturgiske sang, som indtil da var mundtligt overleveret, blev nedskrevet med neumer, som angiver en omtrentlig melodisk bevægelse. I 800-t. ses de første eksempler på systemer med fire, senere fem linjer, som med Guido af Arezzo blev fuldt udviklet, således at præcise tonehøjder kunne nedskrives. I 1200-t. anvendtes kvadratnoder, og med denne notationsform kunne der til tonehøjderne knyttes varigheder, ligesom man kunne angive pausers værdi (se mensuralnotation). I 1400-t. opstod en tabulatur, en notationsform, der ikke giver noget indtryk af musikkens forløb, men giver musikeren spilletekniske informationer om fingersætning o.l. Det notationssystem, som kendes i dag, blev udviklet i løbet af 1600-t.; bl.a. indførtes taktstreger, og de kvadratiske nodehoveder ændrede form til de ovale. Skønt notationen i de forløbne 400 år har undergået yderligere ændringer, har en musiker i dag ingen vanskeligheder med at læse ældre manuskripter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet node kommer af latin nota 'tegn'.

I takt med at musikken i 1900-t. er blevet stadig mere kompliceret både melodisk og rytmisk, har nodesystemet vist sin utilstrækkelighed. Det var oprindelig skabt til diatonisk musik, hvilket giver fortegnsmæssige problemer ved brug af andre skalatyper (heltoneskala, ottetoneskala osv.) end de klassiske. Ikke mindst tolvtoneteknikkens fremkomst gav anledning til mange forsøg på at forny nodeskriften; bl.a. bidrog Joseph Matthias Hauer og Arnold Schönberg hertil, men ingen af forslagene har vundet indpas. Også den stigende rytmiske kompleksitet, fx ved brug af uregelmæssige underdelinger (trioler, kvartoler, kvintoler osv.), giver ofte notationsmæssige problemer, idet nodeværdierne i det nuværende notationssystem oprindelig var baseret på underdelinger i forholdet 1:2, 1:4, 1:8, 1:16 osv.

I 1950'erne og 1960'erne foretog mange komponister omfattende eksperimenter med nye notationsformer, ofte med en stor grafisk opfindsomhed. Enkelte har overlevet, men tendensen i de to sidste årtier af 1900-t. synes at være en tilbagevenden til den traditionelle notationsform. En særlig retning inden for ny kompositionsmusik er den elektroniske musik, hvor nedskrivningen af musikken ofte er unødvendig for udførelsen. Den beslægtede computermusik er det ofte umuligt at nedskrive (se interaktiv musik).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig