borgerforslag

Borgerforslag (også kaldet folkeforslag og agenda initiativ) er en procedure, der betyder, at elementer af direkte demokrati er en del af repræsentative styreformer. Der er tale om den svageste form for direkte demokrati, idet et antal vælgere alene har ret til at få en forslag drøftet i folkerepræsentationen.

Ved såkaldt folkebegæring kan et antal vælgere få et vedtaget lovforslag eller en eksisterende lov gjort til genstand for en folkeafstemning. Ved folkeinitiativ kan et antal vælgere selv udforme et forslag, der kan sendes til folkeafstemning.

I Danmark har der siden 2018 været en ordning om borgerforslag. Alle personer med stemmeret til folketingsvalg kan stille et borgerforslag, hvis mindst tre personer vil være medstillere af forslaget, og det overholder reglerne for ordningen. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg efterfølgende støtter borgerforslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag, behandlet og stemt om i Folketinget.

Der er frem til marts 2022 blevet stillet mere end 1.200 borgerforslag. 28 af disse har samlet mere end 50.000 underskrifter og er blevet behandlet i Folketinget. Af de færdigbehandlede borgerforslag er fem vedtaget og 23 forkastet. De vedtagne borgerforslag har navnlig været inden for sundhedsområdet (sorgorlov når man mister et barn 0-18 år; bevarelse af kræftbehandlingen af børn, uændret på de nuværende fire lokationer i Danmark; bedre fødsler – forslag om indførelse af rettigheder til fødende; hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød), mens det femte vedtagne forslag (om en klimalov) satte gang i de politiske partier og vedtagelsen af ambitiøse mål om grøn omstilling.

På det europæiske niveau rummer Lissabontraktaten en bestemmelse om borgerforslag i artikel 11, (her kaldt citizens’ initiative, på dansk borgerinitiativ), hvorefter et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne. Det første forslag Right2Water ,"Rent vand og sanitet er en menneskeret! Vand er et offentligt gode, ikke en råvare!" fik i 2013 det krævede antal underskrifter og blev indsendt til Kommissionen i december 2013. Kommission påtog sig at tage en række konkrete skridt og tage nye initiativer på området, hvilket i februar 2018 førte til et forslag til revision af drikkevandsdirektivet. Der er indtil marts 2022 godkendt yderligere fem europæiske borgerforslag.