Bjørneklo er en slægt af store, flerårige urter i skærmplantefamilien. Der kendes ca. 90 arter, som udbredt på den nordlige halvkugle; flest former i Sydvestasien.
Heracleum
De har bredt fligede blade og hvide eller grønlige blomster. Frugterne er fladtrykte og har tydelige harpiksgange.
Flere arter optræder i Danmark, men kun almindelig bjørneklo er naturligt hjemmehørende, mens de andre er indslæbt eller indført.
Almindelig bjørneklo (Heracleum sphondylium) forekommer i vejkanter over hele Danmark, men er dog sjælden i Vestjylland. Den optræder i en hvid- og en grønblomstret form, der undertiden betragtes som forskellige arter.
Kæmpebjørneklo (H. mantegazzianum) er indført fra Kaukasus; den bliver mere end 2 m høj, og skærmene er ofte 50 cm i tværmål. I kratmoser og lignende, bl.a. i Nordsjælland, kan den danne tætte bestande.
På grund af den meget store frøsætning er kæmpebjørneklo blevet udbredt over det meste af Danmark og forekommer ofte i meget store bestande. Da den kvæler den oprindelige vegetation og ved berøring er årsag til kraftig hudirritation (fytodermatitis), betragtes den nu som et besværligt ukrudt og en invasiv art, der forsøges bekæmpet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.