Bezoar, kugleformet dannelse af hår (trichobezoar) eller plantedele (fytobezoar), som kan forekomme i maven hos dyr og i sjældne tilfælde hos mennesker. Bezoar kan efterhånden omdannes til bezoarsten, som forekommer fx hos bezoargeden og bezoarantilopen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet bezoar kommer af fransk bézoard, af arabisk bāzahr, bezahr, af persisk bādzahr, af bād 'mod' og zahr 'gift'.

I middelalderen var bezoarsten en kostbar smykkesten, ikke pga. sin skønhed, men fordi den ansås at kunne modvirke skorpion- og slangebid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig