bevisbyrden for hvilket køb

Det er sælgeren, der har bevisbyrden for, at et køb ikke er et forbrugerkøb, jævnfør Købelovens § 4 a, stk. 1, 2. pkt.

Der er således en formodning om, at en aftale er et forbrugerkøb, og det er sælgeren, der skal bevise, hvis det ikke er tilfældet.

Det afgørende tidspunkt for vurderingen af, om der foreligger et forbrugerkøb, er tidspunktet for aftalens indgåelse mellem køberen og sælgeren.

Det er formålet med det konkrete køb, der er afgørende for vurderingen, og ikke køberens generelle status.

Forbrugerkøb vil typisk foreligge, når der foretages køb til privat brug eller forbrug, men det er ikke udelukket at anse et køb for et forbrugerkøb, selv om køberen skal anvende salgsgenstanden både privat og erhvervsmæssigt.

Det afgørende er, om genstanden hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssigt brug.

Både fysiske og juridiske personer kan anses som forbrugere i Købelovens forstand.