En bandana er et lille trykt tørklæde, der foldes diagonalt og bindes om halsen eller panden. Udtrykket kendes fra batiktrykte silketørklæder, importeret siden 1720'erne til England fra Bengalen, men det har udviklet sig til en generel betegnelse for et mønstret tørklæde uanset form og materiale.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer via hindi fra sanskrit bandhana 'binding'.
- Også kendt som
-
bandanna
Cowboys brugte bandanas som halsklud og trak den op foran munden, når støvet hvirvlede. Den blev en del af 1960'ernes cowboymode og kom frem igen i 1980'erne og 1990'erne.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.