baggællesnegle

Arterne i ordenen Sacoglossa, hvortil den lille, grønne fløjlssnegl (Elysia viridis) hører, har specialiseret sig i at prikke hul i cellevæggen på alger og suge cellesaften ud. Mange sacoglosser er i stand til at optage grønkorn fra deres fødeplanter i fordøjelseskirtlen, hvor grønkornene fortsætter med at lave fotosyntese i op til flere måneder. Det er også inden for denne gruppe, at man finder de højst besynderlige toskallede arter, som ligner små muslinger, men som har tydeligt sneglehoved med øjne og følehorn.

De egentlige nøgensnegle (orden Nudibranchia) er rovdyr. De oftest flade, runde dorider spiser svampe eller mosdyr. De har en krans af gæller omkring tarmåbningen på rygsiden samt et par fjerformede følehorn i forenden. Mange dorider ophober giftige stoffer fra deres føde, og deres iøjnefaldende farver må ses som en advarsel til rovdyr. De mere elegante, langstrakte eolider har rækker af kølleformede vedhæng (cerata) på ryggen. En tynd gren af fordøjelseskirtlen strækker sig ud i hvert vedhæng. De fleste eolider spiser polypdyr, koraller eller søanemoner. Mange er i stand til at optage nældeceller fra deres byttedyr. Nældecellerne transporteres ubeskadigede gennem fordøjelseskirtlen og ender i særlige indposninger i spidsen af vedhængene. Eoliderne kan herefter selv benytte nældecellerne som forsvar.

En særlig gruppe er vingesneglene (orden Thecosomata), som lever hele deres liv i de frie vandmasser. Deres små, tynde skaller falder ved dyrenes død til bunds og kan visse steder udgøre en stor del af havbundens sediment. Vingesneglene filtrerer ved hjælp af et slimnet småpartikler fra vandet. De svømmer med store bladformede udvækster ("vinger").

• bløddyr