Båreprøve, bevismiddel i 1500-1600-t. i drabssager i Danmark. Ved en båreprøve skulle en person, som var mistænkt for et drab, lægge sin hånd på liget, og hvis sårene herved begyndte at bløde, ansås den mistænktes skyld for bevist. Båreprøven hører til de såkaldte gudsdomme, dvs. beviser, hvis gennemførelse forudsætter en guddommelig indgriben.