august - klovnefigur

August, komisk figur, som indgår i klovneentréer som modstykke til den hvide klovn. Augusttypen opstod midt i 1860'erne som parodi på sprechstallmeisteren og menes at have fået sin endelige form ca. 1870, da den tyske cirkusrytter Tom Belling (1834-1900) fik stort bifald i Cirkus Renz ved at gå i vejen for cirkusstjernerne. Figuren fik navnet dummer August (ty. klodsmajor, jf. da. dummepeter), og den indgik snart fast i den egentlige klovns nummer.

Se klovn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig