association (kemisk fænomen)

Association, kemisk fænomen, der ofte skyldes dannelsen af hydrogenbindinger mellem molekyler. De såkaldte dispersionskræfter forårsager, at alle molekyler tiltrækker hinanden, men de bevarer alligevel deres selvstændige eksistens, da tiltrækningen modvirkes af varmebevægelsen. Hvis molekylerne indeholder visse atomgrupper, forstærkes tiltrækningen dog så meget, at de i nogen grad findes som par (dimere) eller som aggregater af tre eller flere molekyler.

Faktaboks

Etymologi
Ordet association er fransk, af latin associare, af ad 'til' og sociare 'forene, slutte til'.

Vand og ammoniak er eksempler på kemiske forbindelser, hvis molekyler i udpræget grad associerer via hydrogenbindinger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig