Det aristofaniske versemål er et antikt versemål på ti stavelser. På den første plads har den en spondæ eller en trokæ, på den anden og tredie en daktyl; den sidste er en trokæ, dvs. – ⌣ | – ⌣⌣ ⌣ ⌣⌣ ⌣⌣|– ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣| – ⌣ | eller – – | – ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣|– ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣ | – ⌣ |.
På græsk og latin kaldes den aristofanicus efter dens opfinder Aristofanes, en græsk komediedigter fra Sokrates’ tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.