arbejdshæmning

Arbejdshæmning, en indre hindring, bremsning eller blokering i forhold til et arbejde. Oftest er der tale om en hæmning over for en bestemt type arbejde eller en bestemt opgave; sjældnere er arbejdshæmningen mere generel, og man vil da tale om apati eller egentlige psykiske problemer.

Mennesker er normalt i stand til at styre deres eget arbejde ved hjælp af et bevidst mål, en intention. Men der kan ske det, at man ikke kan få begyndt, at man går i stå under udførelsen eller ikke kan få afsluttet arbejdet på en tilfredsstillende måde. Arbejdshæmning kan medføre nedsat effektivitet i forhold til det, man har evner til at gøre, nedsat velbefindende og selvbebrejdelser.

Der kan være mange årsager til arbejdshæmning, som personen selv har vanskeligt ved at forstå, men ofte kan oplevelsen føres tilbage til problemer med motivationen. Der kan også være tale om, at man har konkurrerende intentioner, som virker forstyrrende. Man kan være besat af et ønske om at undgå fiasko i den grad, at man sætter sine kriterier for god arbejdsudførelse så højt, at man ikke er i stand til at leve op til dem. Man kan mangle tillid til, at man er dygtig nok, og man kan frygte, at andre ikke vil være tilstrækkelig gunstigt stemt over for resultatet.

En person, der oplever arbejdshæmning, benytter sig ofte af forsvarsmekanismer. Personen kan tilskrive fiaskoen andres fejl eller ond vilje i stedet for at se sin egen rolle i forløbet. Derved kan han eller hun opretholde sit selvværd og undgå at erkende sit selvbedrag. En overdreven opmærksomhed over for sig selv, når man frygter et dårligt resultat, kan føre til en afbrydelse af arbejdet. En stor uoverensstemmelse mellem ens ønsker om præstation og virkelighedens muligheder kan føre til, at man trækker sig tilbage fra arbejdet. Tilsvarende arbejdshæmning kan man se som et nærmest kollektivt fænomen både i arbejdsgrupper og i organisationer.