Ansvarsfraskrivelse er vilkår i en aftale om, at ellers gældende regler om ansvar begrænses eller ophæves.

Ansvarsfraskrivelse forekommer især i standardaftaler. Visse aftaleparter, fx forbrugere, kan have vanskeligt ved at beskytte sig imod urimelig ansvarsfraskrivelse som fx vilkår i en aftale med et flyttefirma, ifølge hvilke firmaet fraskriver sig ansvaret for enhver beskadigelse af flyttegodset.

Urimelige vilkår kan efter omstændighederne tilsidesættes af domstolene efter generalklausulen i Aftalelovens § 36. En ansvarsfraskrivelse er altid ugyldig, hvis den strider imod præceptive (ufravigelige) regler. Domstolene er tilbageholdende med at acceptere rene ansvars fraskrivelser, men accepterer i højere grad ansvars begrænsninger.

Ansvarsfraskrivelser over for danske forbrugere skal i øvrigt affattes på dansk, hvis den skal tillægges nogen betydning over for danske forbrugere vedrørende varer solgt i Danmark.

Forbud mod generelle ansvarsfraskrivelser i forbrugerkøb

En sælger kan ikke afskære forbrugerens indsigelser vedrørende mangler ved at sælge varen »som den er og forefindes« eller med andre tilsvarende generelle forbehold, jf. Købelovens § 77, stk. 1. Bestemmelsen kan ikke fraviges til skade for forbrugeren, jf. Købelovens § 1, stk. 2.

Købelovens § 77, stk. 1, omfatter derved alle generelt formulerede klausuler, der direkte eller indirekte – fx ved at erklære, at forbrugeren er bekendt med enhver mangel – fritager sælgeren for at hæfte for eventuelle mangler. En sælger kan derfor ikke, som det var tilfældet tidligere før 2002, sælge en vare med mere eller mindre ukonkrete og generelle forbehold. Det er især på brugte varer, som for eksempel biler, at der tages denne type forbehold. Tidligere kunne sælgeren således forringe forbrugerens ret til at klage over mangler ved at tage forbehold for varens tilstand. Dette kan ikke længere gyldigt aftales. Sælger kan dog stadig tage et konkrete forbehold for den solgte genstand, og parterne kan som hidtil aftale, hvilke egenskaber salgsgenstanden skal opfylde. Eksempel kan et konkret forbehold fra bilsælgeren, fx ved køb af en brugt bil, at der mangler et reservehjul være tilladt efter Købeloven. Kommer et konkret forbehold i konflikt med de ufravigelige bestemmelser i Købelovens § 76, stk. 1, nr. 1-3, kan sælgeren dog ikke fritages for forbrugerens eventuelle mangelsbeføjelser efter Købelovens § 78.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig