Præstetavle fra Hillerslev kirke på Midtfyn
Præstetavle fra Hillerslev kirke på Midtfyn.
Præstetavle fra Hillerslev kirke på Midtfyn
Licens: CC BY NC SA 3.0

Annekssogn bruges som betegnelse for et kirkesogn, der er i forening med hovedsognet, hvor præsten bor. Samlet udgør hovedsogn samt et eller flere annekssogne ét pastorat.

Historisk

Efter Reformationen blev annektering brugt til at øge præsternes aflønning (gennem tiende og kirkegods) uden at nedlægge sogne. Oprettelse og nedlæggelse af annekssogne finder stadig sted i folkekirken som middel til at regulere pastoraternes størrelse i forhold til befolkningsunderlaget og andre variable faktorer af betydning for den lovfæstede kirkelige betjening.

Eksempel på annekssogne

Vantinge sogn på Midtfyn har siden middelalderen været annekssogn til Espe sogn, hvor præsten bor. Til Espe sogn blev Hillerslev sogn knyttet til, efter at dette selv havde været hovedsogn siden middelalderen med Øster Hæsinge sogn som annekssogn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig