Ankel, ankelled, articulatio talocruralis, ledforbindelsen mellem rullebenet (talus) og fodgaflen, som dannes af skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula), se fod og ben.

Ankelbrud ses oftest på den udvendige del af fodgaflen, i svære tilfælde også på den indvendige del i forbindelse med beskadigelse af ledbånd. Er bruddet ikke forskudt, er behandlingen gipsbandage i fem til seks uger. Er bruddet forskudt, skal det sættes på plads og evt. fastholdes med skinne, skruer eller ståltråd. I disse tilfælde kan bandageringen nedsættes til to uger. Bruddet er seks uger om at hele, hvorefter optræning tager fire til otte uger. Ankelen har tendens til at forblive hævet i op til et halvt år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig