Anglonormannisk var den sideform af den oldfranske dialekt normannisk, som udviklede sig i England efter Vilhelm 1.s erobring i 1066. Dialekten, der ikke nåede vidt ud over de ret fåtallige erobreres rækker, blomstrede i 1100-tallet, men isoleredes fra 1200-tallet og gik ud af almindelig brug i 1300-tallet. Anglonormannisk har sat sig dybe spor i det engelske ordforråd, og flere hovedværker af den franske middelalderlitteratur er overleveret i anglonormanniske håndskrifter.
Eksempler på beslægtede ord og ordgrupper mellem engelsk og fransk via anglonormannisk er
- engelsk/anglonormannisk 'g' svarende til fransk 'j', fx garden (engelsk) – jardin (fransk).
- engelsk/anglonormannisk 'w' svarende til fransk 'g', fx war (engelsk) – guerre (fransk).
- engelsk catch/anglonormannisk cachier er beslægtet med fransk chasser (jage, fange).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.