En ampul er en af den kristne kulturs tidligste former for relikviegemmer, som er en lille flaske eller rund beholder af ler, glas, bly eller sølv,
Faktaboks
- Etymologi
-
Ampul kommer af latin ampulla, der betyder 'lille flaske, krukke'.
En ampul har ofte reliefudsmykninger af episoder fra evangelierne eller de hellige steder. Ampullerne indeholdt olie fra de brændende lamper ved martyrgravene og blev hjembragt af pilgrimme fra bl.a. Rom og Palæstina.
De såkaldte menasflasker af ler fra 300-600-tallet indeholdt helligt vand fra Sankt Menas' helligdom ved Alexandria i Egypten. Den største samling af ampuller findes i domkirken i Monza i Norditalien.
I den romerskkatolske kirke er en ampul en flaske indeholdende vand eller vin til messen eller indviet salveolie.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.