Amarone, Recioto della Valpolicella Amarone, kraftig, alkoholrig, italiensk rødvin fra regionen Veneto. Den laves kun i gode høstår af udvalgte druer. Gennem flere måneder tørres druerne på store måtter, apassimento, hvilket koncentrerer sukker og tørstoffer. Efter fuld udgæring af de halvtørre druer lagres vinen på store træfade.Den skal lagre minimum to år, gerne længere.

I 2010 blev amarone hævet til kvalitetskategorien DOCG, som er den højeste kategori.

Vinen anbefales til kraftige retter, fx vildt, til ost eller alene efter måltidet. Se også Italien (vin).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig