Alluviale jorder er jorder, som er dannet på vandaflejret materiale. Det er en ældre betegnelse, der ikke anvendes i jordklassifikation.

Faktaboks

Etymologi
Ordet alluvial kommer af latin alluvies 'oversvømmelse', af ad-luere 'opskylle'.

I Danmark omfatter de jorder, der er udviklet på hedeslettesand, som blev afsat af istidens smeltevandsfloder, og på de yngre ferskvandsaflejringer i ådalene. Endvidere omfatter de jorder, som er udviklet på de sen- og postglaciale marine aflejringer i landets nordøstlige dele samt på tidevandsaflejringerne langs den sydlige del af Vestkysten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig