albuminemulsion

Albuminemulsion, bestående af æggehvide (albumin) og lysfølsomme stoffer, fx sølvnitrat, er blevet anvendt til både fotografiske negativer og kopieringspapir.

Albuminnegativ på glas eller niepceotypi blev opfundet i 1847 og publiceret året efter af den franske fysiker og kemiker Claude-Félix-Abel Niepce de Saint-Victor (1805-70), en slægtning til J.-N. Niépce. Emulsionen blev gydet på en glasplade, og det gav langt bedre negativer end de hidtil anvendte papirnegativer; men da eksponeringstiden var meget længere, blev de mest anvendt til landskabs- og arkitekturfotografering. Albuminnegativerne blev i løbet af få år udkonkurreret af kollodium-processen; se også amfitypi.

Albuminpapiret blev opfundet af den franske fotograf Louis-Désiré-Joseph Blanquart-Évrard (1802-72), der lancerede det i maj 1850, og det blev det mest anvendte fotopapir i perioden 1850-ca.1900. I modsætning til kalotypiet fornemmes på fotografier på albuminpapir en hinde, der kan være mat eller blank, ofte med en varm rødbrun farve; den fremkommer ved toning med guldklorid, der tillige øger holdbarheden.