Al-Khujandi, d. 1000, matematiker og astronom i området øst for Aralsøen. Han menes at have opdaget sinusrelationerne for sfæriske trekanter. Til måling af ekliptikas hældning konstruerede han et instrument, der havde en nøjagtighed på 10 buesekunder, en præcision, som var uset på denne tid. Til planetobservationer konstruerede han bl.a. en armillarsfære.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.