Aksiom er i logik og matematik en grundsætning, der uden bevis antages at være sand. Derved tjener aksiomer som udgangspunkt for bevis af andre sætninger.

Euklids geometri er aksiomatisk opbygget. Man opfattede længe aksiomer som selvindlysende sandheder, men denne opfattelse måtte opgives i 1800-tallet med opdagelsen af ikke-euklidisk geometri, hvor Euklids femte aksiom ikke gælder.

Det er stadig et omdiskuteret spørgsmål, i hvilken forstand aksiomer kan siges at være sande.

Læs mere i Den Store Danske

logik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig