aequitas

Aequitas, billighed, et ikke særlig præcist overordnet begreb, der betegner den form for retsfastsættelse, som tager særligt hensyn til de konkrete omstændigheder i en sag.

Faktaboks

etymologi:
Ordet aequitas er latin for 'lighed' af aeqvus 'lige(lig)'.

Ret og billighed har siden antikken været anset for grundlæggende principper, og problemet har været at forene den stive, formelle ret (den strenge ret eller jus strictum), som kan udledes af de nedskrevne, fastslåede retssætninger, med billig hensyntagen til det individuelle forholds særlige momenter.

Om equity i engelsk ret se equity og common law.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig