Adstringerende midler, lægemidler, der fremkalder en overfladisk sammentrækning på slimhinder og i sår. Behandling med disse midler medfører, at proteiner udfældes (koagulerer), hvorved der dannes et beskyttende overfladelag. De anvendes til at hærde huden, til at hæmme stærk sveddannelse, udskillelse af sårsekreter og mindre blødninger samt til behandling af hæmorider.

Faktaboks

Etymologi
Ordet adstringerende kommer af latin adstringere 'trække sammen'.

Som adstringerende midler anvendes især opløsninger af aluminiumsalte (bl.a. -acetat, -klorid, -klorhydrat, -sulfat, alun) og tannin (garvesyre). Naturlægemidler med adstringerende virkning er ekstrakt af planter, der indeholder tannin eller lignende syrer, bl.a. arnikablomst, hamamelisblad, egebark og ratanierod.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig