Absolut konvergens, af en uendelig række \(a_1+a_2+\dots\) af tal betyder, at rækken \(|a_1|+|a_2|+\dots\) af numeriske værdier er konvergent. Dette krav medfører, at rækken selv er konvergent. Det er karakteristisk for absolut konvergens, at rækken er konvergent med samme sum uanset leddenes rækkefølge. En række, der er konvergent uden at være absolut konvergent, kaldes betinget konvergent, idet rækkens sum afhænger af leddenes rækkefølge.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig