Efter borgerkrigen i 1994 måtte Yemen anmode Den Internationale Valutafond om støtte. Modkravet var et reformprogram, der blev indført i 1995 og bl.a. indebar, at valutaen, riyal, blev devalueret, og fastkurspolitikken opgivet; endvidere blev finans- og pengepolitikken strammet for at reducere et stort budgetunderskud og nedbringe en høj inflation. Reformprogrammet indeholdt desuden krav om forbedring af de offentlige budgetter gennem et ambitiøst privatiseringsprogram. Det har regeringen dog tøvet med at iværksætte pga. arbejdsløsheden. Beskæftigelsessituationen forværres af, at en stor andel af befolkningen er analfabeter; derfor er uddannelsesområdet blevet prioriteret højt i udviklingspolitikken. Et andet problem er, at økonomien er meget følsom over for udsving i olieprisen; olie tegner sig for omkring 90% af eksportindtægterne, og Yemen er meget afhængig af import fra udlandet.

Da oliepriserne faldt i 1998, indefrøs IMF lån til Yemen, fordi dets regering ikke ville gennemføre alle de krævede besparelser; da brændstofsubsidierne blev nedskåret i 2005, udbrød der voldsomme uroligheder. Med stigende oliepriser fra 1999 er statsbudgettet forbedret og inflationen nedbragt; der er (2005) overskud på de eksterne balancer, og udlandsgælden er saneret. Yemen er dog fortsat Mellemøstens fattigste land, plaget af arbejdsløshed og korruption og afhængigt af overførsler fra yemenitter i udlandet og af bistand.

Eksporten går især til Kina, Chile og Thailand, mens importen hovedsagelig kommer fra Golfstaterne og Kina. Danmarks eksport til Yemen var i 2005 på 240 mio. kr., mens importen derfra var 2 mio. kr.

Læs videre om uddannelse i Yemen eller læs om Yemen generelt

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig