Wuzhou, Wuchou, by i Guangxiregionen i det sydlige Kina; 492.300 indb. (2010). Byen ligger hvor Xun Jiang løber sammen med Gui Jiang og danner floden Xi Jiang og har traditionelt været en vigtig handels- og havneby med forbindelse til Guangzhou, Hongkong og udlandet; bl.a. forhandles slanger til det kinesiske køkken. Siden 1949 har byen udviklet en alsidig industri. Under sin administration har Wuzhou i dag tre amter og en mindre by; området har i alt 3,27 mio. indb. På en bjergtop nord for byen ligger det buddhistiske nonnekloster Vestlige Bambustempel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.