Faktaboks

William H. Bragg

William Henry Bragg

Født
2. juli 1862
Død
10. marts 1942

William H. Bragg var en britisk fysiker og nobelpristager; professor i Adelaide 1886-1909, derefter i Leeds og London; fra 1923 leder af Royal Institution.

I 1904 begyndte Bragg en serie betydningsfulde målinger af alfastrålers rækkevidde. Senere undersøgte han røntgen- og gammastråling og viste eksperimentelt, at strålingen har visse partikelegenskaber. I 1912 blev røntgenstrålingens bølgenatur endegyldigt fastslået af Max von Laue o.a., og Bragg tog nu fat på at udforske røntgendiffraktion i krystaller.

I samarbejde med sønnen, W. Lawrence Bragg, viste han, at dette fænomen kunne udnyttes til bestemmelse af krystallers rumlige struktur; han delte i 1915 nobelprisen med sin søn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig