Wiener Neustadt, østrigsk by nær grænsen til Ungarn 48 km syd for Wien; 41.500 indb. (2012). Wiener Neustadt, der blev grundlagt 1194, er et trafikknudepunkt med sværindustri; under 2. Verdenskrig var den tyngdepunkt for rustningsindustrien.

Hauptplatz i den gamle bydel er omgivet af lavshuse fra 1300-1400-t. og rådhuset fra 1500-t. med facade fra 1834. Neukloster fra 1200-t. blev ombygget i barok med bevarelse af den gotiske kirke; Mariä Himmelfahrtkirche er fra 1200-1400-t.

I den tidligere borg (1200-1700-t.) ligger Sankt Georgskirche, der rummer kejser Maximilian 1.s grav.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig