Wells, engelsk by og bispesæde i Somerset 25 km syd for Bristol; 10.500 indb. (2011). Den ligger i et frugtbart landbrugsområde og er kendt for sine mange velbevarede senmiddelalderlige bygninger.

Byen blev bispesæde i 909, og den nuværende store domkirke påbegyndtes ca. 1180 og blev indviet 1239. Den er opført i unggotisk Early English-stil med en rigt skulptursmykket vestfacade og har kor, lady chapel, kapitelhus og tårne i høj- og sengotisk stil fra 1300-1400-t. Blandt de omgivende bygninger er bispepaladset fra 1200-1300-t. og Vicars' Close med rækkehuse fra 1300-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig