Wartburg var et bilmærke bygget i DDR på de tidligere BMW-fabrikker i Eisenach. Wartburg blev lanceret i 1956 som en videreudvikling af IFA F9, der var en efterkrigsversion af DKW. Det var en middelklassebil med trecylindret totaktsmotor på 900 cm3 og 37 hestekrafter. Modellen blev fastholdt i 30 år med kun mindre tekniske ændringer og i 1966 et mere moderne karosseri.

I 1989 blev der gjort et forsøg på at opdatere bilen ved at montere en VW Polo-motor, men DDR's sammenbrud førte til, at produktionen blev standset og fabrikken solgt til Opel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig