Waaloriget, wolofkongedømme omkring Senegalflodens munding, grundlagt ca. 1150 og indtil 1659 underlagt Jolofriget. Waaloriget fik strategisk betydning, da portugisiske skibe fra ca. 1450 begyndte at udkonkurrere transsaharahandelen, og var konstant klemt mellem maurere i nord, Cayorriget i syd og de store riger i det nuv. Mali mod øst. Befolkningen blev først islamiseret efter den franske kolonisering i midten af 1800-t.