Voers Å, 40 km langt vandløb i østlige Vendsyssel. Det udspringer ved Tidemandsholm øst for Tårs 45 m.o.h. og løber mod sydøst til Kattegatkysten, hvor det munder ud gennem Voerså by (573 indb, 2013).

Åens øvre tredjedel løber i en smal, dyb dal nedskåret i moræneaflejringer; den midterste, regulerede del løber i en bred dal i marine flader. Det nedre åløb er også dybt nedskåret og har store slyngninger og stejle skrænter som fx de fredede (1932) skrænter i Rugtved Skov mellem Fæbroen og Voerså by. Voers Å modtager en del grundvand, men har på trods heraf en varierende vandføring. Hele oplandet er domineret af landbrug.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig