Visbygravene er fire massegrave anlagt uden for Visby på Gotland efter slaget den 27. juli 1361, da Valdemar Atterdag besejrede den gotlandske bondehær og erobrede øen. De omkring 1800 faldne blev i stor hast begravet på Solberga cistercienserklosters kirkegård. Det kors af kalksten, som straks efter blev rejst til minde om de døde, har siden givet området navnet Korsbetningen.
Den første af i alt fire kendte massegrave blev udgravet i 1905; de andre fulgte i 1912 og 1928-1930. Det arkæologiske materiale omfatter skeletter, rustningsdele og enkelte våben, især armbrøstpile, hvoraf de fleste sikkert har siddet i ligene. Rustningsdelene omfatter blandt andet ringbrynjer og rester af vamse med aflange, lodrette eller vandrette jernlameller til beskyttelse af overkroppen. Ud over fuldvoksne mænd er der drenge, ældre mænd og invalider blandt de faldne. Læsioner fra armbrøstpile og sværd mv. vidner om vilkårene for bønderne i den ulige kamp med en professionel hær.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.