Faktaboks

Vincent d'Indy
Født
1851
Død
1931

Vincent d'Indy, 1851-1931, fransk komponist. Vincent d'Indy var elev af César Franck og stærkt påvirket af denne og af Richard Wagner, senere også af fransk folkemusik og gregoriansk sang.

Vincent d'Indy var meget aktiv som organisator (lærer, musikskribent med religiøse anskuelser, udgiver af ældre musik) og stiftede i 1894 Schola cantorum.

Af Vincent d'Indys enorme og alsidige produktion hævder sig de symfoniske værker Wallenstein (tre ouverturer, 1873-81), Symphonie sur un chant montagnard français (Symfoni over en fransk bjergsang, 1886), Istar (symfoniske variationer, 1896), Symfoni nr. 2 (1902-03) og operaerne Fervaal (1889-95) og L'Étranger (1898-1901).

Stilistisk er Vincent d'Indy senromantiker med svag hældning mod fransk impressionisme, hvis fremkomst udkonkurrerede hans idealistisk betonede musik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig