Faktaboks

Victor Brockdorff

Arthur Victor Schack von Brockdorff

Født
11. oktober 1911, Frederiksberg
Død
25. februar 1992, Gentofte

Victor Brockdorff var en dansk maler, som særligt var kendt som en af Danmarks få socialistisk realistisk malende kunstnere.

Efter et par års privat maleruddannelse gik han 1931-1934 på Kunstakademiets grafiske skole. Victor Brockdorff var medstifter og medlem af kunstnersammenslutningen Corner 1932.

Med udgangspunkt i en realistisk virkelighedsgengivelse malede han bymiljøer, portrætter og landskaber, bl.a. fra Odsherred. Et ophold i Paris 1946-1951 igangsatte en socialrealistisk periode, som var knyttet til 1950'ernes socialistiske strømninger. Rejser i Østeuropa, USSR og Kina gav motiver til bl.a. tegninger og grafiske arbejder. Victor Brockdorff malede talrige officielle portrætter, bl.a. af dronning Margrethe 2. (1979, Søofficersforeningen i København), og han udførte udsmykningsopgaver til bl.a. Hvidovre Rådhus (1977).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig